|
HJERNEN&HJERTET

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvordan forstår pædagogerne Rambøll Dialog

Det er blevet mere og mere udbredt at indføre vurderingsredskaber som eksempelvis ”Rambøll Dialog” til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læreplaner og som grundlag for samtalen med forældrene.

Disse redskaber er med andre ord landet ude på ”Grøn stue”, hvor pædagogerne skal have redskaberne til at give mening i deres praksis. Hvad tænker pædagogerne og hvor er udfordringerne ved at benytte resultaterne fra disse værktøjer i det kommunale arbejde med at fremme kvaliteten? Det spørgsmål har Cand.pæd. i generel pædagogik Maud Hansen beskæftiget sig med i sit speciale.

 

Af Cand. pæd. i Generel pædagogik Maud Hansen. Teksten er et sammendrag af konklusionerne fra Mauds speciale.

Forskning peger på, at når praktikere benytter redskaber eller metoder, der har til hensigt at løfte kvaliteten i det udførte arbejde, tolkes meningen med disse redskaber ind i den eksisterende forståelse af, hvad der for disse praktikere kendetegner kvalitet.

Et formål med specialet har været at kortlægge pædagogernes meningsskabelse i forbindelse med brugen af Rambøll Dialog til vurdering af børnenes udvikling.

Specialet er baseret på en række interviews blandt udvalgte institutioner i en af de kommuner, som har arbejdet med Rambøll Dialog i en årrække.

I de gennemførte interviews udtrykker de fleste pædagoger et stort behov for at fastholde et så nuanceret billede af barnet som muligt og undgå at fastholde/stemple barnet ind i de 18 ”vurderingskasser”, som vurderingen består af. Dette fokus på at undgå kasserne har betydning for, hvordan pædagogerne udfylder vurderingen.

Hvor nogle pædagoger oplever redskabet som vigtig i forhold til et skærpet blik og tidlig indsats, reducerer andre redskabet til en god guide i samtalen med forældrene.

Mange af de interviewede mener, at redskabet har styrket forældresamarbejdet mellem hjemmet og institutionen. Redskabet tilbyder en systematik i hverdagen, der har været med til at give et kvalitetsløft. Dette aspekt opleves generelt som en udpræget kvalitet ved vurderingen hos de adspurgte pædagoger.

I forhold til den kommunale brug af data, fra dialogvurderingerne til det mere strategiske arbejde med kvalitetsudvikling, er det store spørgsmål, om pædagogernes måder at anvende kompetencevurderingen på stemmer overens med værktøjets grundlag og ikke mindst kommunens hensigt med at benytte vurderingen.

De gennemførte interview viser, at opfattelsen og brugen af Rambøll Dialog i høj grad er afhængig af den kultur, som redskabet eksisterer i. Her er særligt pædagogernes opfattelse af pædagogisk kvalitet med til at forme både fortællingen om og den konkrete anvendelse af redskabet. På den baggrund vil de data, som kommunen kan trække på tværs af institutionerne være påvirket af de individuelle forståelser af formål og værdiskabelse, som personalet har dannet sig i den enkelte institution.

Specialets konklusion er, at der findes et stort potentiale i forhold til at anvende redskaber som Rambøll Dialog til systematisk at evaluere og udvikle kvaliteten af læringsmiljøerne i dagtilbud for 0-6-årige. En forudsætning er dog, at der i højere grad end i dag sker en forventnings- og forståelsesmæssig afstemning mellem kommunens intentioner og pædagogernes virkelighed.

I denne afstemning er det ikke nok at anvise, hvordan redskabet udfyldes, men forvaltning bør i højere grad end i dag arbejde med pædagogernes meningsskabelse og forståelse af begreber, intentioner og praksis.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Maud Hansen maud.sveidahl@hotmail.com

 

 

© HJERNEN&HJERTET - Ramboll  -  www.hjernenhjertet.dk  -  printet 
© HJERNEN&HJERTET - Ramboll