På forkant med høj begavelse
Læs med i denne artikel, hvor skoleudviklingskonsulent Susanne Rubenius deler ud af hendes erfaringer fra Horsens og Randers kommune. Her har man allerede nu arbejdet systematisk med indsatser for højt begavede elevers udvikling og trivsel, og gennem artiklen deler Susanne de fem vigtigste erfaringer fra de to initiativer. Forhåbningen er, at indsigterne kan inspirere andre skoler og kommuner til at komme på forkant med den kommende opgave.
God læselyst!
Ny lovgivning sætter gang i initiativer
Som en del af arbejdet med at sikre udvikling og trivsel for alle elever, skal der løftes en ny og spændende opgave i folkeskolen fra skoleåret 2024/2025. Her bliver det obligatorisk at screene elever for høj begavelse i 1. klasse og igangsætte særligt tilrettelagte indsatser, hvor der opleves bekymring for elevens faglige og sociale trivsel . Initiativet udspringer af et behov for en samlet strategi for højt begavede elever, som i stigende grad er blevet påpeget i dansk forskning. Det ledte UVM til at igangsætte en national udviklingsindsats i form af talentpuljen i 2016. Den indsats blev i Horsens kommune varetaget af Susanne Rubenius som fungerende projektleder. Da indsatser for at styrke højt begavede elevers læring og udvikling sidenhen blev en del af aftalen om fremtidens evaluerings- og bedømmelsessystem, ansporede det så Randers kommune til at påbegynde en fælles kommunal indsats, med henblik på at være på forkant med de nye krav.
Susanne Rubenius har leveret faglig sparring i den proces, hvor Hjernen&Hjertet har leveret et digitalt værktøj til screening via tjeklister og til at understøtte opfølgende indsatser. Det samarbejde har ført til en dialog om muligheder og paradokser i lovgivningen, kendetegn ved høj begavelse, brugen af tjeklister samt forældrekommunikation. Men først fremhæver Susanne en gennemgående anbefaling til hele skoleområdet.
Læs mere om aftalen om fremtidens evaluering og bedømmelsessystem her
Susanne er skoleudviklingskonsulent og leder af Ungdomsskolens Videnscenter i Horsens Kommune. Susanne har gennem mange år beskæftiget sig med screening og implementering af indsatser for højt begavede elever, blandt andet som projektleder for et forskningsprojekt under ministeriets Talentpulje. Susanne er læreruddannet med en diplomuddannelse i psykologi samt en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.
1: Start med ’Why’ før ’How’
Et af de mest gennemgående temaer i samtalen med Susanne er et afgørende fokus på at lade sig guide af spørgsmålet om, hvorfor opgaven skal løftes, så man ikke risikerer at fortabe sig i det praktiske.
”Gennem arbejdet med implementering af talentindsatser er jeg blevet meget opmærksom på, at baggrunden for initiativet er vigtig at få italesat. Det betaler sig på den lange bane at afsætte god tid til drøftelse af formålet for talentarbejdet, inden fokus rettes mod organisering og fordeling af opgaver”, fortæller Susanne, mens hun løbende supplerer med fortællinger fra hendes praksis, og henviser til videnskabelige undersøgelser om emnet, som har understøttet udviklingsarbejdet i Horsens Kommune.
”Det handler om at få alle med om bord, og det gør man bedst ved at sikre, at alle skolens aktører får adgang til den nødvendige viden. Det er desuden vigtigt at skabe plads til dialog, hvis man som fagperson har en umiddelbar skepsis. Så start altid med et ’why’ før ’how’ og lad det guide jeres overvejelser.”
2: Anerkend lovgivningens muligheder og paradoks
Når man betragter lovgivningens indhold, står selve identifikationen af de højt begavede elever meget centralt. Derfor er ministeriets ekspertgruppe netop nu i gang med at udarbejde nationale tjeklister til screening for høj begavelse i 1. klasse . Før man skal benytte tjeklisterne som lærer, skal man dog først foretage en helhedsvurdering af eleverne, og den formulering fra ministeriet får opmærksomhed i løbet af samtalen.
”Formuleringen om, at læreren skal foretage en helhedsvurdering, og derfra indstille eleven til en screening, hvis det vurderes relevant, er det helt store paradoks i det her tiltag. Forskning peger nemlig på, at lærere har svært ved at identificere højtbegavede elever, hvis de mangler den nødvendige viden om markører og karakteristika. Det skyldes blandt andet, at vi jo ikke har tradition for at rette fokus mod det her område i Danmark”, beretter Susanne, mens hun henviser til, at man i andre lande har arbejdet med området i mange år.
Ved at man anerkender, at dette er en ny og anderledes opgave, giver man dermed hinanden en bedre mulighed for en spændende faglig refleksion, og hertil fremhæver Susanne elementer af den feedback, som hun har taget med sig fra samarbejdet med Randers kommune.
”Noget af det, som lærernes tilbagemeldinger peger på, er, at de kollegiale drøftelser om nye blikke på eleverne, bare giver rigtig meget. Så hvis man lægger en sparringstænkning ind i det her, er der meget at hente hos hinanden.”
Det bringer samtalen videre til et af de temaer, som har ført til de største ahaoplevelser for deltagerne i udviklingsarbejdet.
Læs kommissoriet for ministeriets ekspertgruppe her
3: Kend dine kendetegn
UVM’s definition af høj begavelse er defineret ved en IQ over 120 omfatter omtrent 5% svarende til ca. 33.000 elever i folkeskolen . Men højt begavede elever er en bred og kompleks gruppe, der indbefatter nogle forskellige kendetegn, som en lærer skal kende til for at undgå lovgivningens ovennævnte paradoks. Men som Susanne påpeger, er det en udfordring, der kan løses.
”Når man ved, hvad man skal kigge efter, bliver det meget nemmere at få øje på. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på de særlige risikogrupper, som kan være vanskelige at spotte, og som dermed risikerer at ende i mistrivsel.”
Susanne viser en oversigt over seks kategorier af højt begavede elever, som har hver sine kendetegn og forudsætninger for at kunne trives i et almindeligt undervisningsmiljø. Her fremhæver hun særligt tre elevtyper, som både kan være svære at spotte, og som samtidig har den højeste risiko for mistrivsel.
”Vi har dem, som vi kalder underydere. Det er elever, som har et højt læringspotentiale, men som ikke ønsker at skille sig ud. Her har vi særligt set, at det kan være nogle af de stille piger, som vi simpelthen ikke får øje på”. Som Susanne efterfølgende fremhæver, så kan det få en negativ betydning for elevens selvforståelse på lang sigt, hvis eleven føler sig forkert og præsterer under niveau med et ønske om at tilpasse sig normen.
For de øvrige to grupper er der en lignende risiko, men deres udfordringer kommer til udtryk på anden vis.
”Derudover ser vi en gruppe af elever, som forlader undervisningen i kortere eller længere tid, og som hen ad vejen giver op på skolen, hvis de ikke mødes på deres potentiale.”
”Endeligt er der den elevprofil, som kaldes twice exceptionals. Eleverne i denne kategori er karakteriseret ved både at have en diagnose samtidig med høj begavelse. Så det er nogle elever, som kæmper med en dobbeltudfordring. Det kræver en tilgang, der kan rumme begge sæt af udfordringer, for hvis vi kun imødekommer den ene del, så kommer eleven til at kæmpe med den anden.”
Som Susanne påpeger, bliver alle tre kategorier typisk ikke tænkt ind i en sammenhæng med høj begavelse, og netop derfor har udviklingsarbejdet vist, at viden om deres kendetegn kan blive et stærkt værktøj for den enkelte lærer.
Læs mere om UVM’s defintion på høj begavelse her
4: Sæt fælles retningslinjer op for brug af tjeklister
Ansvaret for at identificere højtbegavede elever er en imidlertid ikke en opgave, der bare skal lægges ud til den enkelte lærer. Som Susanne påpeger, vil det nemlig medføre en risiko for, at andre elever end de tilsigtede udpeges.
”Det der typisk vil kunne ske er, at lærerne udpeger dem vi kalder de højt præsterende elever, som er dygtige, men som allerede klarer sig godt både fagligt og socialt, mens de højtbegavede elever risikerer at gå under radaren.”
For at imødekomme den risiko, har Susanne positive erfaringer med at opsætte nogle fælles retningslinjer på skolen.
”Noget af det, som vi har været meget opmærksomme på, er at have nogle helt klare og objektive kriterier for, hvad er det er for nogle elever, vi udvælger. Vi har undervejs opbygget et metodisk grundlag for identifikation bestående af tjeklister, observations- og interview guide samt IQ-test i en screeningsversion.”
Som retningsgivende for anvendelse af tjeklisterne angiver ministeriet at man vejledende tester 10-15 procent af eleverne. Men som et supplement til den anbefaling fremhæver Susanne følgende råd.
”Generelt hvis man bare har en lille formodning, så udnyt tjeklisterne, for det tager ikke lang tid, og det kan ende med at være en rigtig god investering. Man kan faktisk nå derhen, hvor man kan screene en hel klasse på en time, og så har man altså en rigtig god indikation at basere vurderingen på.”
5: Vær på forkant i forældrekommunikationen
Endnu en afgørende erfaring i udviklingsarbejdet er vigtigheden af grundighed og transparens i forældrekommunikationen, for som Susanne fremhæver, så er det ikke alene følsomme persondata – det er også et følsomt emne. Forældresamarbejdet har dog ikke ført nogle udfordringer med sig endnu, og ifølge Susanne skyldes det særligt, at man har været på forkant med kommunikationen.
”Jeg synes, at vi har gjort os nogle rigtig positive erfaringer omkring samarbejdet med forældrene. Her har vi eksempelvis afholdt forældremøder, hvor vi åbnede op for en dialog, som tog et nysgerrigt udgangspunkt i, hvad de som forældre gør sig af overvejelser om initiativet. Generelt har vi gjort ekstremt meget ud af kommunikationen og været tydelige omkring, hvad man får tilbagemelding på som forældre.”
Som en afsluttende kommentar runder Susanne af, ved at fremhæve at alle parter jo netop også arbejder med den samme målsætning.
”Så hvis man er på forkant og gør sig umage, vil man ikke opleve modstand, selvom emnet kan være ømtåleligt for nogle. Det handler jo om at skabe de bedste læringsbetingelser for samtlige elever, og det har vi oplevet en stor forståelse for.”
Hør mere fra Susanne Rubenius og Hjernen&Hjertet
I løbet af samtalen med Susanne kom vi også rundt omkring en lang række praksisfortællinger om de fem erfaringer. Derudover delte Susanne også inspirerende pointer vedrørende efterfølgende indsatser, og der opstod en diskussion om, hvordan man bedst implementerer de nye arbejdsgange organisatorisk. De fortællinger og pointer har du mulighed for at høre mere om på Hjernen&Hjertets kommende webinar om Digitale tjeklister til screening for høj begavelse, hvor Susanne deler yderligere ud af hendes erfaringer.
Du tilmelder dig ved at trykke deltager på et af de to nedenstående links:
Tilmelding er lukket
Vil du have tilsendt materialer fra webinaret, eller har du spørgsmål til kommende arrangementer vedrørende screening for høj begavelse, så kontakt konsulent Kasper Quorp Kristensen via tlf. 51611232 eller via mail på kqkt@ramboll.com
Har du spørgsmål til artiklen eller af faglig karakter, så er du velkommen til at kontakte skoleudviklingskonsulent Susanne Rubenius via tlf. 28189435 eller via mail på suru@horsens.dk
Vil du vide mere?
Kasper Quorp Kristensen
Consultant
+45 5161 1232