Referat fra Netværksmøde om høj begavelse i folkeskolen 09.02.2024

Kære læser

Det følgende referat er skrevet på bagkant af netværksmødet om høj begavelse, der blev faciliteret af Rambøll Hjernen&Hjertet i Aarhus fredag den 9. februar 2024. Netværksmødet bestod af deltagere fra forvaltning, PPR, videnscentre og folkeskoler på tværs af forskellige danske kommuner.

Referatet har til formål at give deltagere og andre interesserede mulighed for at genbesøge, eller få indsigt i, dagens mest centrale pointer og spørgsmål vedrørende folkeskolens forestående opgave med at identificere højt begavede elever og understøtte elevernes udvikling og trivsel.

Referatet indeholder referencer til slideshows og andet materiale. Hvis dette ønskes tilsendt kontakt Kasper Quorp Kristensen på kqkt@ramboll.com

Bemærk at netværksdagen blev gennemført inden aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram anno 19. marts 2024, som afskaffede kravet om intelligentest.

God læselyst.

Tema 1: Oplæg Susanne Rubenius

Efter en kort rammesætning af formålet, lovgivningen og anbefalingerne fra Børne- og Undervisningsministeriet er første punkt på dagsordenen et oplæg fra Susanne Rubenius. Susannes oplæg tager udgangspunkt i hendes praksiserfaringer på området som henholdsvis projektleder for UVM Talentpuljen, analysechef hos KATA-fonden (LEAPS) og som tovholder for den kommunale indsats for høj begavelse i Horsens Kommune. Oplæggets titel var ’Fra Why til How?’, da oplægget både rammesatte formålet med den kommende landsdækkende indsats og praktiske råd i forhold til kommunal implementering.

I sit oplæg fremhæver Susanne først, at den primære målsætning er at hjælpe skolerne med inklusionsindsatsen, hvor skolerne er blevet dygtige didaktisk til at understøtte elever med læringsvanskeligheder, og har fået redskaber til at underbygge opsporing og indsats. Susanne understreger dog, at:

’Vi er endnu ikke lige så dygtige til eleverne i den anden ende af spektret. Vi har ikke systematiske indsatser til at løfte denne opgave endnu. Også elever med højt læringspotentiale kan have behov for meget hjælp og støtte i en skolehverdag.’

En udfordring i forbindelse med høj begavelse er, at lærerne kan have svært ved at spotte eleverne. Det er et paradoks, da det er dem der sidder med opgaven. Susanne fokuserer derefter på, hvordan lærernes arbejde med denne opgave kan guides, og hun fremhæver tjeklisterne som effektivt redskab, der med fordel kan benyttes for hele klasser.

Efter Susannes oplæg fulgte der en diskussion i plenum. En af de centrale punkter fra diskussionen var PPR’s rolle i arbejdet med høj begavelse. Det kan være et ’bump på vejen’, at PPR er en del af ligningen, da de i forvejen varetager mange opgaver, og har begrænsede ressourcer. Det er derfor en udfordring, at PPR skal foretage intelligenstesten, som skal tilbydes på baggrund af undersøgelsen med tjeklisterne. Det fremhæves på tværs af faggrupper, at indsatser ikke bør afvente en endelig intelligentest hos PPR, men også kan sættes i gang på baggrund af tjeklisterne. Dialogen munder ud i, hvordan vi så kan understøtte eleverne i klasserummet.

Her bringes ABC-metoden i spil som eksempel af Susanne. Hun deler ud af deres erfaringer med metoden i Horsens Kommune, hvor metoden indgår som en central del af deres inklusionsindsats. I denne forbindelse spørger en af deltagerne, om der i C-gruppen (de dygtigste elever) også kan sidde elever med autisme eller andre diagnoser? Dette bekræftes af Susanne med henvisning til et slide om seks typer af højt begavede elever. Dertil deles et eksempel om en elev, hvor niveauet i matematik kunne skrues helt op på 3.g-niveau. Samtidig var eleven meget udfordret fagligt i dansk. Susanne afrunder eksemplet med at understrege, at elever kan have meget forskellige faglige profiler. Det handler derfor om at arbejde med eleven, der hvor elevens motivation ligger.

Tema 2: Oplæg digitale tjeklister i Hjernen&Hjertet

Herefter gennemgås den digitale understøttelse af tjeklisterne til screening for høj begavelse i Hjernen&Hjertet. Det fremhæves, at tjeklisterne kombinerer de nye tjeklister til indskolingen med de validerede tjeklister fra Dr. Poul Nissen til mellemtrinnet og udskolingen, til et samlet værktøj, der kan benyttes til alle elever. Erfaringerne med værktøjet har vist at screening af en hel klasse, kan klares på en dobbeltlektion. I dialogen om brugen af tjeklisterne fremhæves det som en vigtig pointe, at forældrene ”tages i hånden” i processen. Her vises forældrebrevet, som sendes med i forbindelse med den digitale screening.

Tema 3: Oplæg Randers og Horsens Kommune

Jette Pagaard, der er læringskonsulent i Randers Kommune, deler hernæst ud af hendes erfaringer om deres ’Aktørforløb for undervisning af dygtige elever’. I dette forløb fik Randers mulighed for at frisætte én lærer fra alle 21 folkeskoler til et kompetenceforløb. Forløbet havde til formål at komme hurtigt fra start med indsatsen for elever med et højt læringspotentiale, som defineres med udgangspunkt i de 16%, der ligger over den brede målgruppe i en normalfordelingskurve. Normalfordelingskurven vises på et slide.

Både Horsens og Randers kommune præsenterer hver deres kommunale implementeringsstrategi gennem en tidslinje på deres slideshows og medbragt fysisk materiale.

Oplæggene rundes ligeledes af med en opsamling i plenum. Her opstår der er undren fra en deltager i forhold til, hvad det betyder at være identificeret som højt begavet, og herunder hvor vigtig en endelig IQ-test er, og hvad der følger med? Dette refereres til ordblindhed, hvor der for høj begavelse ikke er den samme IT-rygsæk og lignende ressourcer at læne sig op ad.

Diskussionen ledes over i, at deltagerne fremhæver en potentiel værdi i at screene alle elever i en klasse med tjeklister. På den måde kommer man ikke til at overse en elev, som man ikke på forhånd havde mistanke om, og erfaringerne viser også, at screeningen medfører meget værdifulde pædagogiske drøftelser og indsatser. Desuden sparer denne metode også tid i forhold til ikke at skulle udvælge elever forud for screeningen og afvente IQ-test hos PPR. Der fremhæves en værdi at se helhedsorienteret på klassen og i den forbindelse også tænke i undervisningsdifferentiering. En deltager kommer med en generel pointe om, at kerneopgaven i folkeskolen altid bør relatere sig til elevens trivsel, og at vi bør have blik for dette. En anden deltager supplerer til dialogen med, at livsduelighed, trivsel og faglig udvikling skal gå hånd i hånd.

Diskussionen rundes af med en point vedrørende motivation og læring. Motivation for læring skal hæves og holdes i live hos alle elever – lige meget hvor i spektret, man befinder sig. Er motivationen først brændt ud, er den svær at tænde igen. Denne pointe relaterer Susanne til formålet med en tidlig og systematisk indsats for højt begavede elever, og hun viser resultaterne fra deres evalueringsredskab. Her ses en positiv stigning på tværs af både trivsels- og læringsskalaen for eleverne allerede efter et forløb på otte uger.  

Afrunding

Som afslutning på dagen blev deltagerne spurgt ind til, hvad det vigtigste er, de tager med herfra. Her fremhæver en af deltagerne, at hun fik et andet syn på opgaven i løbet af dagen.

’Det handler ikke om diagnosen, men om de tiltag vi sætter i gang og hvordan vi møder dem. Vi skal arbejde aktivt ind i handling og dygtiggøre personale i skoler til at møde opgaven med at opkvalificere hver eneste elev og tage hensyn til deres individuelle behov’. 

En anden deltager bidrager med en pointe i forbindelse med brugen af tjeklister som redskab.

’Man får et redskab at støtte sig op af, så det ikke bliver en synsning. Det kan være et værktøj der for fagpersoner skaber rygdækning for deres observationer og tanker om eleverne, som også kan støtte dem i de indsatser de udformer’.

Slutteligt gav deltagerne udtryk for, at det er videndeling der gør det fedt at netværke.

’Man er her for nogle elever som skal have det godt, og derfor er det værdifuldt at mødes og dele ud af erfaringer sammen’.

Mere om netværket og høj begavelse

Har du spørgsmål til netværksmødet om høj begavelse i folkeskolen, eller ønsker du at deltage i kommende arrangementer - så kontakt kqkt@ramboll.com