Tilsynet mellem kontrol og udvikling

Der er stort fokus på tilsynet i kommunerne, og det forventes, at nye skærpede lovkrav om kommunernes tilsynspraksis træder i kraft pr. 1. januar 2022. I denne artikel af Susanne Hermansen fra Neu;Sight sættes der fokus på den meningsfulde proces for tilsynet med udgangspunkt i en fælles forståelse for kvalitet.

Af Susanne Hermansen, Neu;Sight

Med det stigende fokus og nye fremtidige lovkrav er det relevant for kommuner at se på deres tilsynspraksis. Så hvordan ser jeres tilsynspraksis ud? Har I en fælles opfattelse af kvalitet? Har I en praksis, hvor I får indsamlet gode data, som er relevante for både praktikere og forvaltning? Har I en proces som bringer disse data i spil på en meningsgivende måde for alle deltagere?

Tilsynet som mere end kontrol eller udvikling

Tilsynet kan i praksisfeltet ofte opleves som en slags eksamenssituation, der giver utryghed og usikkerhed. Praksis vil ofte hellere have fokus på udvikling af praksis, og kan godt opleve tilsynet som et udtryk for mistillid og unødig forstyrrelse. Samtidig har man fra politisk side både et ansvar og en interesse i at vide, hvad der foregår i dagtilbuddene. Så der er flere interesser og forståelser på spil, når vi går ud og fører tilsyn.

Denne artikel skal ses som et bud på en tilgang, hvor fokus er på samarbejdet mellem praktikere og forvaltning om sammen at fremme den højest mulige kvalitet.

Kvalitet i professionel pædagogisk praksis

En fælles forståelse af kvalitet er en vigtig del af et velfungerende tilsyn baseret på samarbejde. Fælles for alle kommuner er, at Dagtilbudsloven fastlægger en national ramme for kvalitet i dagtilbud.

Vi kan ikke forholde os til kvalitet uden at forholde os til den opgave, dagtilbud er sat i verden for at løse. Det betyder, at gældende formål og mål for dagtilbud altid vil udgøre det forpligtende udgangspunkt for den fælles kvalitetsforståelse.

“I §1 står der at Dagtilbud skal:

  • Fremme børn og unges trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forbyggende og støttende indsats, herunder børn og unde med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
  • Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og aldersvarende udfordrende for børnene.

Når vi indgår i professionelle drøftelser af kvalitet i dagtilbud, har vi derfor en forpligtelse til at begrunde og prioritere både mål og proces i forhold til den samfundsmæssige kontrakt, der ligger i den lovmæssige ramme. Det er graden af hvordan vi indfrier dagtilbuds mål og formål, der i sidste ende afgør om vores indsats for børnene har den nødvendige kvalitet.

Det leder os til tilsynets fremmeste opgave med at synliggøre og sandsynliggøre, at det er læringsmiljøer af høj kvalitet, der stilles til rådighed i dagtilbuddene. Kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer skal derfor vurderes i forhold til, om måden der arbejdes med det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne reelt og dokumenterbart fremmer trivsel, læring, udvikling og dannelse for børnene, i relation til forebyggelse af negativ social arv, forebyggelse af eksklusion og sammenhæng mellem tilbud.

Tilsynsprocessen

:

En tilsynsproces har flere faser. Den skal forberedes, gennemføres og efterbehandles for at skabe størst mulig værdi for alle involverede parter og interessenter.

En måde at designe et to-årigt forløb kunne se ud som i figur 1, men lad os dykke ned i de enkelte faser, og se hvad de kalder på.

Forberedelse af tilsynet

En god forberedelse af tilsynet med fuld transparens, er vigtigt for den følgende gennemførelse og ikke mindst for at tilsynet skaber resultater, der kan anvendes til at skabe forbedringspraksis efterfølgende. KL har disse pejlemærker for, hvad en god tilsynsproces bør indeholde.

”KL’s pejlemærker

  1. En kommunal tilsynspraksis skal stå på en beskrevet, kendt og forankret kvalitetsforståelse, der sikrer, at tilsynsførende, leder, pædagogisk personale og forældre har en fælles forståelse af, hvordan god kvalitet ser ud i kommunens dagtilbud. Den lokale kvalitetsforståelse er stående på den styrkede pædagogiske læreplan.
  2. En kommunal tilsynspraksis skal inddrage alle parters perspektiver på kvalitet, så tilsynet både belyser børnenes, forældres og det pædagogiske personales og ledelsens perspektiv.
  3. en tilsynspraksis bør trække på et bredt metodevalg, da få metoder kan stå alene, og flere forskellige metoder muliggør flere perspektiver på kvaliteten.

En klar ramme for og mål med tilsynet er den første forudsætning for at skabe en god proces. Målet med tilsynet er defineret i dagtilbudslovgivningen, men kan med fordel oversættes til den lokale kontekst i den enkelte kommune og/eller dagtilbud.

Deltagere

Tilsynet kan betragtes som en undersøgelse af praksis, og til enhver undersøgelse skal der vælges hvem vi vælger at inddrage for at få alle relevante perspektiver med. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvem der skal inddrages i tilsynet, og med hvilket perspektiv de kan bidrage. Her er det vigtigt at tænke anvendelsen af resultaterne ind, ligesom der er nogle overvejelser omkring ressourceforbruget. Det kan jo være interessant at spørge alle, men det er meget tidskrævende og der vil oftest være til- og fravalg der skal gøres i den forbindelse. Med andre ord er det vigtigt at være realistisk i designet at tilsynet.

Metode

Når deltagerne er på plads, skal I vælge hvilke metoder I vil inddrage i tilsynet. Valg af metoder handler både om, hvordan I vil sikre at I får valide data at konkludere ud fra, men også at I anvender metoder der er accepterede og forståelige for dem der ”udsættes” for metoderne. Der findes mange forskellige metoder der kan inddrages i tilsynet både fra den kvantitative og kvalitative hylde.

Vidensindsamling og datatyper

Kvalitative data

Kvalitative data er dem, du indsamler, når vi vil måle noget, der er svært at veje eller tælle, som fx følelser, stemninger ol. Her vil du i stedet foretage et interview eller en observation af en given situation. Man kan sige, at kvalitative metoder ofte hviler på et mere spinkelt grundlag, men til gengæld ofte går i dybden med en problemstilling.

Eksempler på kvalitative data er:

  • Interview/samtaler
  • Observationer/Iagttagelser
  • Narrativer
  • Litteraturstudier

Kvantitative data

Kvantitative data er der, hvor vi indsamler data og gør dem målbare i tal. Vi kan indsamle store mængder af data gennem fx spørgeskemaer, og Hjernen&Hjertet er et eksempel på en databehandlermaskine, der indsamler, behandler og visualiserer en masse kvantitative data.

Eksempler på kvantitative data:

  • Målinger
  • Kortlægninger
  • Screeninger
  • Statistik
  • Registreringer

Hvor vidt jeres tilsyn skal designes på den ene eller anden måde, afhænger dels af jeres tidligere erfaringer, de ressourcer I har til rådighed, jeres ambitionsniveau og ikke mindst satsning på, at tilsynet skal indgå som en naturlig del af udviklingen af dagtilbudsområdet.

Typisk vil det være mere ressourcekrævende jo flere ”kvalitative” data, I ønsker at medtage i tilsynet, fordi det normalt tager længere tid at indsamle denne type data. Til gengæld kræver kvantitative data noget energi og nogle kompetencer for at omsætte disse data til brugbar og relevant viden i tilsynssamtalen.

Selve tilsynet

Når I har valgt jeres design og fået planlagt jeres tilsyn, er det tid til selve gennemførelsen. Her har den tilsynsførende en stor rolle, ligesom den tidsmæssige ramme for tilsynet får betydning. Et tilsyn har selvfølgelig til formål at vurdere kvaliteten så objektivt som muligt. Derfor skal den tilsynsførende være opmærksom på egne referencer og forforståelser. Det kan let blive svært at være tilsynsførende, hvis man også samtidig er den, der er med til at udvikle institutionen, da der dermed er mange interesser på spil.

Derfor er det vigtigt, at den tilsynsførende er meget bevidst om at indsamle data, der kan understøtte tilsynets konklusioner og at være godt forberedt. Det kan også anbefales, at den tilsynsførende har mulighed for sparring undervejs gennem tilsynene. Undervejs i tilsyn kan der opstå dilemmaer af kvalitetsmæssig, personlig eller etisk art.

Ingen tilsyn uden dialog. Det er gennem tilsynsdialogen, at den tilsynsførende kan få af- eller bekræftet det, der er blevet observeret under tilsynet. Her er det vigtigt, at den tilsynsførende stiller de rigtige spørgsmål og får underbygget svarene så godt som det er muligt. Her er lovgivningen igen en god ramme for, hvad der skal stilles spørgsmål til og ved.

Opfølgning på tilsynet

Når tilsynet er gennemført, skal det afrapporteres, og der skal konkluderes hvor vidt det enkelte dagtilbud lever op til formålet med dagtilbud. Her er det vigtigt at overveje hvordan dette gøres.

De fleste skriver en rapport, men virkeligheden er ofte, at en rapport sjældent finder egentlig anvendelse efterfølgende, så derfor kan man med fordel tænke andre præsentationer ind. Det kunne være PowerPoints, så det er nemt for eksempelvis ledere, konsulenter osv. at præsentere resultaterne videre for relevante målgrupper. Det kunne også være metafortællinger på de observerede problemstillinger, der er set under tilsynet ligesom det kan være videoer eller mundtlige oplæg, hvor de væsentligste fund præsenteres.

Faktisk er det vigtige her, at man rammer en afrapporteringsform, der giver mening og som bidrager til faktiske ændringer i den fremadrettede praksis. Et overordnet mål for opfølgningen bør være, at det skal være nemt for institutionerne at arbejde videre med det i egen praksis.

Det leder os hen til anvendelsen af tilsynsresultaterne. Som beskrevet i indledningen er der flere hensyn i spil. Dels skal politik- og forvaltningsniveauet kunne vurdere på den samlede kvalitet på dagtilbudsområdet, og eventuelt iværksætte nye retninger for området. Derudover skal resultaterne også gerne være styrende for den pædagogiske udvikling i praksis. Dette gøres ved at tilsynet er en naturlig del af dagtilbuddets evalueringskultur.

Tilsynet som bidrag til en meningsfuld evaluerings- og dokumentationskultur

Dagtilbuddene har en spændende men også svær opgave med at skabe en meningsfuld evaluerings- og dokumentationskultur. På institutionsniveau kan tilsynet bidrage som en del af grundlag for evalueringskulturen og en del af den dokumentation, der skal understøtte ”en faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske praksis”.

Tilsynet kan være et værdifuldt bidrag ind i dette og kan ses som et udefrablik på den pædagogiske praksis. Det kan være muligheden for at få øje på egen praksis og synliggøre både det der virker og skal udvikles, men også det der ikke virker og bør afvikles. Tilsynet kan være med til at udfordre institutionens blinde pletter og forforståelser ved at stille spørgsmål til det, der observeres. Dermed kan tilsynets resultater både anvendes på kort og lang sigt til videre udvikling af den pædagogiske praksis, men også være med til at synliggøre og sandsynliggøre, at det er de rigtige valg, der træffes i praksis.

Så tilsynet kan også ses som en del af dokumentationen af den pædagogiske praksis, da tilsynets fokus netop er sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Den gode tilsynsproces kort fortalt

Denne artikel har kradset lidt i overfladen af, hvad der er vigtigt i en god tilsynsproces. Opsummerende er det vigtigt at:

  • Der er skabt gode og gennemsigtige rammer for tilsynet
  • Tilsynet hviler på en kendt og anerkendt kvalitetsforståelse
  • Metoderne, der anvendes, er afstemte til dagtilbudsområdet
  • Den tilsynsførende er meget bevidst om bias og egne forforståelser samt påvirkning af det observerede
  • Tilsynet skal designes, så det både skaber kontrol men også bidrager til videreudvikling af praksis
  • Tilsynet kan ses som en del af en meningsfuld evalueringskultur i dagtilbudden

Vil du vide mere?

Hjernen&Hjertet og Neu;Sight sætter hen over efteråret fokus på tilsyn i kommunerne - i første omgang med to webinarer:

Den 26. august: Webinar ved Neu;Sight om tilsynet mellem kontrol og udvikling

Den 31. august: Webinar om Hjernen&Hjertets nye tilsynsmodel

Du er også meget velkommen til at kontakte Susanne Hermansen på susanne@neusight.dk.

Læs mere om webinarerne her