Unge

Alle kommuner har en kommunal ungeindsats (KUI), der skal sikre, at de unge får den nødvendige støtte i deres videre færd mod uddannelse eller beskæftigelse. Hjernen&Hjertet tilbyder med H&H Ung en samarbejdsplatform, hvor I kan digitalisere jeres kommunale ungeindsats og strukturere jeres tværprofessionelle samarbejde. H&H Ung sikrer samtidig, at indsatser fortsættes i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse og kan deles sikkert med både den unge selv og forældre.

Digitaliser jeres kommunale ungeindsats (KUI)

:

Den kommunale ungeindsats har ansvaret for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse jf. bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det kan være en svær opgave, da de unge ofte ikke er tilknyttet ét primært tilbud i kommunen, hvilket stiller store krav til en koordineret indsats. H&H Ung har netop til formål at hjælpe kommunerne med at understøtte og efterleve den kommunale ungeindsats ved at gøre den digital og forpligtende på én fælles platform.

Ved at digitalisere den kommunale ungeindsats i H&H Ung er det muligt at effektivisere og smidiggøre samarbejdet omkring den unge og samtidig leve op til reglerne for GDPR og sikker opbevaring af data.

Skab en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltningsenheder

Samarbejde og koordinering er afgørende, hvis der skal sættes ind i tide med den rette indsats for de unge. Det forudsætter et tæt samarbejde mellem alle relevante aktører på tværs af kommunen. Med H&H Ung kan alle relevante fagpersoner og samarbejdspartnere, der er i kontakt med den unge, initiere en koordineret indsats omkring den unge. Det kan blandt andet være PPR, socialrådgivere, UU-vejledere, bostøtte og mentorer fra skoler, ungdomsuddannelser og klubtilbud. Ligeledes kan den unge samt den unges forældre eller værger inddrages i forløbet alt efter den unges alder og situation.

Systematisk og smidig arbejdsgang via skabeloner

:

I H&H Ung kan I oprette de skabeloner, der skal anvendes i forbindelse med kommunens ungeindsats – f.eks. jeres ungeplan, uddannelsesplan eller andre former for handleplaner.

Udover at være tidsbesparende, så sikrer understøttelsen af jeres kommunale skabeloner i H&H Ung, at der arbejdes systematisk med de kommunale ungeindsatser, og at den tværfaglige samarbejdsform er strømlinet på tværs af kommunen.

I kan til enhver tid tilpasse skabelonerne, og heraf indsatserne, efter kommunale behov og forhold.

Ung pige ved computer

Et fælles sprog

I det tværfaglige samarbejde kan der eksistere mange sprog og forståelser af udvikling og trivsel. Det et derfor essentielt for det tværfaglige samarbejde at have et fælles værktøj, der kan rumme de perspektiver, nuancer og refleksioner, som de unge, forældre og de forskellige samarbejdspartnere har. Med modulet, Trivselslinealen, skabes et fundament for den fælles dialog om den unge, ligesom det kan fungere som det kontinuerlige blik på om den iværksatte indsats er i fremdrift og på vej i den rigtige retning. Du kan læse mere om Trivselslinealen her.

Kort om Hjernen&Hjertet - Unge

:

Formål: At understøtte den kommunale ungeindsats (KUI) digitalt.

Målrettet: Unge i alderen 16-30 år.

Anvendes af: Relevante fagpersoner og samarbejdspartnere der er i kontakt med den unge, med mulighed for nemt at inddrage forældre og den unge selv.

Baggrund: Udviklet i samarbejde med Fredericia Kommune.

Vil du vide mere?

  • Christine Pötzsch-Simonsen

    Consultant

    +45 51 61 29 53